Vilde Engle & Rockere
Tilbage i 50’erne var der ingen engle i Danmark, men efterhånden som påvirkninger fra USA og England nåede landet, opstod der også i Danmark forskellige motorcykelkulturer: Læderjakker med anderøv og rock and roll-musik, skabte ballade fra midten af 50’erne. Og trods et forbud mod filmen “De vilde engle”, tog udviklingen fart.
De – af pressen betegnet – danske Vilde Engle (de kaldte sig selv klub 69) dannedes i begyndelsen af 60’erne. Gennem de første år blev de fejlagtigt betegnet som læderjakker, men sandheden var at De Vilde Engle havde mere sammenhold end læderjakkerne havde haft. Efter danske forhold var der “go’ gang i gaden”, men først i midten af 70’erne dukkede de berygtede rockere op.
Filthy Few, Dirty Angels, Gypsy Nova, Gribene og mange flere. Nogle af disse såkaldte dirty-klubber, som de kaldtes, blev forløberne til Hells Angels i Danmark. I begyndelsen troede de fleste borgere, at det stadig var De Vilde Engle som satte dagsordenen i miljøerne, men efterhånden gik det op for de fleste, at der var tale om et nyt fænomen. En ny stil.
Ligesom tidligere MC-subkulturer fulgte rockerne de amerikanske engles levevis, om end på lang afstand via pressen, film og rygter. Der var ingen kontakt, og ingen dansk rocker vidste, at deres forbilleder – de rigtige amerikanske engle — for længst havde lagt stilen om. Rockerne var ligeglade med morgendagen og havde ikke andre interesser, end dem der drejede sig om rockerlivet. Der var tale om en midlertidig udmeldelse af samfundet. Rockeren – han eller hun – stod på et udviklingsstadie i sit liv, ligesom flipperen og diskeren dengang gjorde. Rockerne var gennemsnitligt yngre end medlemmerne hos De Vilde Engle, og mange havde startet deres “karriere” i knallertbander.
Forbillederne var de amerikanske engle, men udviklingen var i midten af 70’erne engelsk-inspireret. Efter en kortere periode med japanske motorcykler blev de foretrukne mærker: BSA, Triumph, og Norton. Harley-Davidson motorcykler fandtes der dengang kun få af i Danmark. Dirty-stilen var provokerende; Beskidt laset tøj og helst med så mange anstødelige symboler som muligt. White Power-trøjer, hagekors og andre nazi-emblemer kunne virkelig få borgerdyrene op af sofaerne. Rockerne var flokdyr, de elskede at provokere og det var ballade for balladens skyld. Mindre konflikter mellem rockerklubber var en accepteret del af miljøet, og først da pressen begyndte at interessere sig for fænomenet, udviklede det sig til “rockerkrig”.