Historisk Beskrivelse

Af: HAMC Charleston - USA Foto: CRAIG HAMC Wessex England

Myter og legender omkring Hells Angels MC militære oprindelse er i årtier blevet citeret som kommende fra tidligere medlemmer af “Hell’s Angels Bomber B-17 Group” fra 2. Verdenskrig. Denne myte er blevet understøttet af ukorrekte beretninger fra forfattere, som fandt det passende at sammenkæde Hells Angels Motorcycleclub (HAMC) med medlemmer, som var hjemsendt fra krigen, hvor spænding og eventyr var blevet deres livsstil. Forfattere og aviskorrespondenter fra en bred vifte af dagblade, ugeblade og andre publikationer har skrevet historier som ikke er baseret på facts. Det er blevet sagt, at disse tidligere soldater var drukkenbolte, militære udskud eller generelt soldater af ringere standard, som ikke kunne tilpasse sig en tilbagevenden til en tilværelse i fredstid. Men hvis nogen, uanset deres politiske opfattelse, ville se nærmere på indholdet af disse historier, ville de kunne se at beretningerne mangler sund fornuft, sammenhænge og at der har været tale om manglende interesse for sandfærdig reportage.

En historisk gennemgang af bedrifter og resultater fra “Bomber Group, 303rd Bombardement Groups (Heavy) European Theater of Operations (ETO)” (“Europæisk Operationsområde”) – viser at denne enhed ikke tolererede utilpassede elementer; piloter eller flybesætninger der var fulde. Havde der eksisteret sådanne individer ville de have været en alvorlig hindring for kamphandlingernes effektivitet og de ville have fået en hurtig og barsk afsked. Dokumenterede beretninger om “303” kan findes i “Might of Flight”, Daily Diary of the Eighth Air Force´s Hells´s Angels, 303rd Bombardment Group (H)”, skrevet af Harry D. Gobrecht, pensioneret oberstløjtnant i US Air Force. En af “303”´s mest berømte B-17-maskiner, serienummer 41-24577, ledet af daværende kaptajn Irl Baldwin, havde navnet “Hell`s Angels”. Dette fly var uden navn indtil dets fjerde eller femte flyvning. Besætningen besluttede at tage navnet “Hell´s Angels” efter spillefilmen fra 1927 af Howard Hughes om “Hell`s Angels”-jagereskadrillen fra 1. Verdenskrig. Den 13. maj, 1943 blev “303rd`s B-17F “Hell`s Angels” den første “8th Air Force B-17” som gennemførte 25 kampflyvninger. Denne triumf er fejlagtigt blevet tilskrevet “Memphis Belle” B-17-flyet, bl.a. i “Memphis Belle”-filmene fra 1943 og 1990. “Memphis Belle” B-17-flyet var det første som gennemførte 25 flyvninger og vendte tilbage til USA. “Hell´s Angels”-flyet fortsatte med at flyve kampflyvninger indtil den 13. december, 1943. Da hun havde gennemført 48 kampflyvninger blev hun trukket ud af kamp. Kort tid derefter blev hun fløjet til USA, og var sammen med medlemmer af kaptajn Baldwins besætning på en tur rundt til krigsproduktions-virksomheder for at højne moralen. “Hell´s Angels” B-17F, serienummer 41-24577 blev hugget op til skrot i 1947. Den 7. januar, 1944 blev “Hell´s Angels” ved en gruppeafstemning blandt eskadrille-kaptajner valgt til navn for “303”, og “Might in Flight” blev bevaret som gruppe-motto.

Kendsgerninger som er blevet uomgængeligt bevist, viser at “303”´s “Hell´s Angels” B-17F kun blev fløjet af højst pligttro, motiveret og kampberedt luftpersonel. Det var ikke utilpassede elementer og de meldte sig ikke til flyvning i beruset tilstand. Besætningspilot og -leder, kaptajn Irl Baldwin, afsluttede en fremragende militærkarriere som pensioneret oberstløjtnant, og blev belønnet med adskillige hædrende omtaler for tapperhed og fortjenester.

Arkivberetninger viser at “303” blev en af de bedste “Bomb Groups” i “8th Air Force”. Den opererede fra Station 107, Molesworth, Huntingdonshire England fra 12. september, 1942 til 11. juni, 1945. I løbet af den tid fløj Gruppen 364 kampflyvninger, 10.721 togter og droppede 26.346 tons bomber på fjendtlige mål, hvilket var rekord for “8th Air Force”. “303” er blevet tilskrevet ødelæggelse, anslået ødelæggelse eller beskadigelse af 664 fjendtlige fly. De havde 1.748 persontab og mistede 210 B-17´ere på kampflyvninger. “303” var den første “8th Air Force Bomb Group” som fuldførte 25, 50, 75, 200 og 300 kampflyvninger. Med en sådan rekordliste forekommer det mærkeligt, at efterkrigstidens medier har behandlet dem så useriøst, men det skyldes højst sandsynligt påvirkning fra et lov-og-orden-samfund som har været forudindtaget imod motorcykelklubben HAMC. Kun meget nidkære, sensationslystne journalister kunne finde på at offentliggøre utroværdige og ondsindede kommentarer om “303”-besætningsmedlemmer.

Historisk materiale som findes hos HAMC Berdoo og omfattende research af “303”, afslører at der ikke består andet slægtskab mellem HAMC og “303” end at begge organisationer har samme navn. HAMC har taget copyright på navnet Hells Angels (i enhver stavemåde), såvel i USA som internationalt, tillige med alle variationer af HAMCs dødningehoved-logo.

Navnet Hells Angels blev brugt af ikke mindre end 12 B-17-fly i løbet af 2. Verdenskrig, fra en række forskellige afdelinger. Endvidere blev det brugt af en “B-26 Medium Bomber”-eskadrille, en “United States Marine Corps” kamp-eskadrille, og gav endog navn til en “P-38 Lightning fighter” eskadrille.

Den tidligere eskadrille-leder af “3rd Pursuit Squadron “Hells Angels”, American Volunteer Group (AVG), Arvid Olsen var den eneste person med tydelig militær forbindelse til en faktisk enhed med navnet Hells Angels, som vides at have haft tilknytning til grundlæggelsen af HAMC, som fandt sted i Fontana, Californien i marts, 1948. Arvid Olsen var kammerat til grundlæggerne af HAMC. Han forsøgte aldrig at blive medlem af HAMC.

“AVG” eller mere kendt som “The Flying Tigers” (navnet tillægges en United Press-korrespondent ved navn McGrath for en artikel skrevet den 26. december, 1941) var en hemmelig US-militær operationel enhed, som blev autoriseret og godkendt af daværende præsident Franklin D. Roosevelt, den 23. december, 1940 med et hemmeligt godkendelsesdokument: Reference “Official File 150, FDR Library, Memoranda 1941”. Den hemmelige godkendelse blev først for nylig frigivet (december 1991), efter 50 år, da “AVG” blev belønnet med “Presidential Unit Citation” (“hædrende omtale som særlig præsident-enhed”). Endvidere blev piloterne i “AVG” belønnet med ordenen “Distinguished Flying Crosses”. Jordpersonel tilhørende “AVG” blev belønnet med “Bronze Star Medals”. Efter de mange år modtog de “AVG”-veteraner, som endnu var i live, veteran-status fra en taknemmelig nation. Denne anerkendelse synes at være kommet noget sen som en bod på en forsætlig forsømmelse fra regeringens side.

Som en del af denne hemmelige operation, som Claire Lee Chennault (en tidligere USAAC pilotinstruktør og veteran fra den “94th “Hat in the Ring”-eskadrille fra 1. Verdenskrig) havde anmodet om på vegne af Chaing Kai-shek og den kinesiske regering, som havde været i krig med Det japanske Kejserrige siden 1937 – blev “AVG” udrustet, organiseret og anvendt i Kina imod Det Japanske Kejserrige. “AVG” modtog 100 P-40 jagerfly. P-40´erne blev omdirigeret fra en sending til England. Personellet blev rekrutteret fra aktive afdelinger af Forsvarsministeriet; “Army”, “Navy” og “Marine Corps”. Piloter, og personel til vedligeholdelse, kommunikation, religiøs og lægelig service blev hemmeligt rekrutteret fra aktive tjeneste-enheder. Al dokumentation, udstyr og personeloverførsler blev ordnet gennem “Central Aircraft Manufacturing Company” (CAMCO). Således kunne intet spores tilbage til USAs regering, som på daværende tidspunkt endnu ikke var i konflikt med Det Japanske Kejserrige. Chaing Kai-shek udnævnte Chennault til leder af “AVG”.

“AVG” var delt op i fire dele: en hovedkvarters-eskadrille og tre kamp-eskadriller. Hver eskadrille valgte sit eget navn, hvilket var tidens skik for de militære flyenheder. Den første eftersætnings-eskadrille” (“First Pursuit Squadron”) (1PS) blev til “Adam & Eva”. Den anden eftersætnings-eskadrille (2PS) blev til “Pandabjørnene”. Chuck Older, Ken Jernstedt, Tom Haywood and Ed Overend, alle tidligere USMC-piloter, valgte navnet “Hells Angels” for Den tredje eftersætnings-eskadrille (3PS). Det skal bemærkes, at Charles “Chuck” Older senere blev dommer og var retspræsident i sagen mod Charles Manson. Ken Jernstedt blev US-senator. Efter nedlæggelse af “AVG” vendte Ed Overend tilbage til USMC, hvor han blev leder af VMF-321, en “US Marine Corps Fighter Squadron” (“jager-eskadrille”), som han kaldte “Hells Angels”, og brugte “Lady”-emblemet fra 3PS “AVG”. Eskadrille-leder Olsen havde ikke noget med dette navnevalg at gøre, men han anerkendte straks indstillingen.

Tigerhajs-motivet på “AVG P-40”-flyet var en ide fra (3PS) Hell´s Angels flyleder Erik Shilling og (1PS) “Adam & Eva”-eskadrillens næstkommanderende Charles Bond, da de fandt et britisk blad med fotos af en “RAF P-40” med ørken-camouflering. Da de fremlagde ideen for Chennault, ønskede han at hele gruppen skulle antage motivet. Selv i slutningen af 90erne hævder Shilling og Bond at være de første som udtænkte ideen og gennemførte malerjobbet med tigerhajen på P-40´erne fra “AVG”. Erik Shilling malede rent faktisk sin P-40 først, mens Bond havde forladt basen for at finde maling. Shilling fik nemlig maling fra det kinesiske personel, som var ved at male Det Kinesiske Luftvåbens” emblem på P-40´erne.

Hver af eskadrillerne, nu med et godkendt navn, udformede deres eget eskadrille-emblem. “Hell´s Angels”-eskadrillen besluttede sig for en rødlig silhuet af en meget velformet kvinde med stråleglans og vinger markeret i hvidt. Dette design stammede fra 3PS-besætningsleder Stan Regis i slutningen af november eller december, 1941.

Hver Hell´s Angels-pilot havde sin egen “Lady” malet på sit individuelle fly. Således havde hver “Lady” sin egen personlighed. Dog var farverne rød og hvid standard for hele eskadrillen. Det samme motiv og emblem bliver i dag brugt af aktive USA Army, Marine Corps og Air Force eskadriller, og hertil kommer en jager-eskadrille fra Det Israelske Luftvåben.

I løbet af de syv måneder, hvor “AVG” udførte kampflyvninger, opnåede denne enhed en rekord på 297 ødelagte japanske fly, som blev bekræftet af den britiske og kinesiske efterretningstjeneste. Andre kilder har sat den totale ødelæggelse af japanske fly udført af “AVG” til et sted mellem 600 og 900, inklusive fly som blev ødelagt på jorden i straffe-operationer. “AVG”-tabene var 4 piloter dræbt i luftkamp, 7 dræbt af beskydning fra jorden, tre dræbte som resultat af japansk bombning mens de var på jorden, og en forsvundet i kamp, formodet død. Det giver en 50:1 ratio i drabstallene mellem “AVG” og Japan. En rekord som aldrig er blevet overgået.

Chennault gennemgik de officielle japanske krigsarkiver efter krigen. Japanerne rapporterede ødelæggelsen af 544 “AVG”-fly. Det kan bemærkes, at “AVG” på intet tidspunkt havde mere end 100 fly i deres enhed. “AVG” blev opløst den 4. juli, 1942, hvor kun få valgte at fortsætte i “US Army Air Force”. De fleste valgte at vende tilbage til USA, hvor de fortsatte i aktiv tjeneste eller med andre krigsaktiviteter. Grunden til at mange afviste øjeblikkelig tjeneste i Kina, var den måde som brigadegeneral Bissell, USAAF, præsenterede dem muligheden. Bissell havde længe været en modstander af Chennault og “The Flying Tigers”. Chennault som havde accepteret at vende tilbage til aktiv militærtjeneste, før “AVG” blev opløst, fortsatte med at lede “14th Air Force in the China Burma Theatre (CBT)” (“Kina-Burma-operationsområdet”) med rang af brigadegeneral. Hele “14th Air Force” kaldte sig selv “Flying Tigers”, selv om de rigtige “Flying Tigers” var blevet opløst den 4. juli, 1942.

General Chennault blev tvunget på pension umiddelbart før den japanske overgivelse. Ved den officielle overgivelsesceremoni, ombord på “USS Missouri”, spurgte hærgeneral Douglas MacArthur: “Hvor er Chennault?”. Som en sidste fornærmelse fik general Chennault, grundlægger og leder af “AVG”, som havde bekæmpet Det Japanske Kejserrige siden 1937, end ikke tilladelse til at være til stede ved den officielle afslutning på fjendtlighederne, som han havde deltaget i gennem otte år. I modsætning til de kun 4 år, hvor andre US-repræsentanter ved ceremonien havde deltaget.

Hvad angår spørgsmålet om slægtskabet mellem HAMC og en militær organisation, er det sådan at Arvid Olsen fra “Flying Tigers´s Hells´s Angels-eskadrille, gav ideen til navnet til de egentlige stiftere af Hells Angels Motorcycle Club i Fontana, Californien. Valget af vore farver, rød på hvid, er resultatet af Olsens forbindelse med HAMC-stifterne, ligesom 3PS “Hell´s Angels”-emblemet. HAMC-navnet, vort beskyttede dødningehoved også kan spores til to design-varianter af emblemet: “the 85th Fighter Squadron” og “the 552nd Medium Bomber Squadron”. Frank Sadliek, tidligere præsident for HAMC San Fransisco afdelingen designede det officielle dødningehoved-emblem. Arvid Olsen døde den 16. maj, 1974 i Point Clear, Alabama.


________________________________________
Referencer:

“Destiny: A Flying Tigers Rendezvous with Fate” Erik Shilling, copyright 1993-1997.
Erik Shilling

5641 Carol Ave.
Alto Loma, Ca 91701
E-mail: erikavg@ix.netcom.com

“Tale of a Tiger” R.T. Smith ISBN 0-9618012-0-4
Brad Smith
1205 Francisco Street
Berkeley, CA 94702
E-mail: bsmith@dnai.com

“Flying Tiger to Air Commando” Chuck Baisden ISBN 0-7643-06909-1
Chuck Baisden Schiffer Publising Ltd.
109 Wales Court 4880 Lower Valley Road
Savannah, GA 31410 Atglen, PA 19310
E-mail: avg vet@aol.com schiffer@aol.com
www.schifferbooks.com

“Flying Tiger, a Crew Chief´s Story” Frank S. Losonsky ISBN 0-7643-0045-8
Schiffer Publishers Ltd.
4880 Lower Valley Road
Atglen, PA 19310
E-mail: schifferbk@aol.com
www.schifferbooks.com

“A Flying Tiger´s Diary” Charles R. Bond J & Terry H. Anderson
ISBN 0-89096-408-4
www.amazon.com

“Flying Tigers” Claire Chennault and the American Volunteer Group” Daniel Ford
ISBN 1-56098-541-0
www.amazon.com

“Pictorial History of the Flying Tigers” Harry L. Pistole
www.amazon.com

“Leo the Tiger” Leo Schramm, copyright 1992
Leo Schramm
900 Allen Street
New Cumberland, PA 17070
E-mail: Mike.Horoschal worldnet.att.net

“The Story of the Flying Tigers” Fei Hu Films (Video) 1998
Fei Hu Films
2860 E. Valley Road
Santa Barbara, CA 93108
E-mail: subpix@sysci.org

“B-17 Nose Art Name Directory” Wallace R. Foremann
ISBN 1-883809-14-2
Phalanx Publishing
Speciality Press Publishers and Wholesales
11481 Kost Dam Road
North Branch, MN 55056 Tel: (800) 895-4548

“Might in Flight” Daily Diary of the Eighth Air Forces “Hell´s Angels” 303rd Bombardment Group (H) Harry D. Gobrecht
ISBN 0-9636155-1-3
The 303rd Bomb Group Assoc. Inc.
505 via Desco
San Clemente, CA 92672

“In Search of History Hells Angels” The History Channel Cat.No. AAE-42352
New Video Group
126 Fifth Avenue
New York, NY 10001

Følgende websites vil være af interesse:
HELLS ANGELS MOTORCYCLE CLUB WORLD WEB SITE: www.hells-angels.com
FLYING TIGERS ASSOCIATION WEB SITE: www.flyingtigersavg.com

En særlig anerkendelse til følgende personer for deres hjælp, og yderligere for tilladelsen til at bruge deres nævnte bøger, dokumentation, publikationer og assistance: Chuck Baisden, Brad Smith, Erik Shilling, Dick & Lydia Rossi, LTC (US Air Force Pensioneret), Irl E. Baldwin, The Flying Tigers Assoc., 303rd Bombardment Group (H) Assoc., og Steve, HAMC Auckland, New Zealand

BEMÆRK: Ingen form for uddrag, optryk eller “website links” må kopieres uden forudgående tilladelse fra HAMC World Webmaster og forfatteren.
En særlig tak til HA.MC. Charleston, USA. for den store indsats med at vise Hells Angels historie.