TO TOSSER BAG TREMMER

af Jørn Jønke Nielsen

Igennem flere år har dele af politiet og medierne i tæt samarbejde forsøgt at skabe et billede af, at der har været og er større konfrontationer på vej mellem på den ene side de store danske motorcykelklubber og på den anden side grupperinger af danskere med anden etnisk baggrund. En af de grupperinger som blandt andet HAMC Denmark i Nord og Midtjylland skulle have haft konfrontationer med er Den Internationale Klub. Indtil skrivende stund har dette ikke haft noget på sig, udover at politiet og medierne har brugt nogle ganske få mistilpassede individer af anden etnisk herkomst end dansk, som de I artiklen her nævnte, til at forsøge at fremprovokere konflikter. De mange artikler og tv-programmer – ikke mindst de nedenfor nævnte – som har haft til formål at skabe voldelige sammenstød, har medført at en del borgere har henvendt sig til HAMC Denmark via vores hjemmeside og breve og forespurgt om der var optræk til konflikt. Artiklen her er således et forsøg på at forklare Hr. og Fru Jensen hvad det er for mennesker som dansk presse udråber som farlige fjender og trusler mod HAMC — verdens stærkeste motorcykelklub.
Tirsdag d. 20. februar 2007 bragte Ekstra Bladet en artikel om en person ved navn Ahmet Erbas. Artiklen der bar overskriften ”Vold har altid været mit sprog” var ledsaget af et par drabelige fotos, som formentlig har været tiltænkt at skulle skræmme Hr. og Fru Danmark og hvem der ellers kunne finde på at læse artiklen. Udover at læserne fik af vide; at Ahmet var meget farlig, at han sad i fængsel og at han opfattede sig selv som kriger, fortalte han, at han var blevet personlig bodyguard i fængslet for en anden såkaldt ”kriger” Denne anden såkaldte ”kriger” — eller tosse som jeg har valgt at kalde Danny Abdalla – har også tilbragt en tid i fængsel, i øvrigt samme sted som Ahmet med en dom på otte års fængsel for narkohandel. Udover at de begge sidder fængslet har de det tilfælles; at de er af udenlandsk herkomst, at de praler og lyver meget og opfatter sig selv som løver der i hvert fald ikke er bange for ”rockere”, ligesom de begge på et eller andet plan har indgået en form for samarbejde med politiet. Ahmet Erbas er fra Randers og denne artikels forfatter (Jørn Jønke Nielsen) er bekendt med, at han der har levet et hårdt liv hvor han jævnligt har fået dummeflade og tæsk. Dette har gjort ham til en lille bitter mand, men trods sit drabelige udseende (!) så er han kun 2 centimeter fra at være dværg og de der kender ham kalder ham for Musse. For god ordens skyld og i misforstået respekt har jeg derfor valgt at kalde ham for Løven Musse. Han ynder at fremstille sig som farlig bodyguard og karateekspert, men bortset fra at han er god til at lave strækøvelser for åben skærm så er det hovedsagligt kærester og ekskærester der har fået hans farlighed at føle. Danny Abdalla, der lige som sin ”våbenbroder” har valgt at betegne sig selv som et menneskeligt modstykke til dette prægtige dyr, har jeg personligt mødt og oplevet. En påstand som gør, at jeg og alle andre dyreelskere i Danmark bør prise os lykkelige over, at løver ikke kan læse. Havde dette været tilfældet havde vi formentlig kunnet høre dem brøle endnu og oplevet den første sag om ærekrænkelser dyr og menneske imellem! Under normale omstændigheder ville jeg ikke ofre to sekunder af min dyrebare tid på to så ligegyldige og intetsigende personer, men både Musse og Danny optrådte i april måned i det populære politiprogram Station2 og det er deres deltagelse her der gør, at jeg finder det nødvendigt at fortælle offentligheden lidt mere om de to, samt informere om de dele af politiet der bruger dem i deres private korstog for flere bevillinger og beføjelser.
Første gang jeg mødte Danny var under mit besøg i Aalborg, den famøse dag i august 2001 hvor jeg blev involveret i et større slagsmål på restaurant Robin i Jomfru Ane Gade (læs mere herom på www.Jønke.nu). Det var tidligt på dagen og vi sad og hyggede i klubhuset hos mine brødre i Aalborg da Danny og en af hans venner kiggede forbi. Begge var venlige og imødekommende, men jeg mærkede straks at Danny var en fedtet karl. Ok; de kom som venner af klubben, kammeraten var en fin fyr, og jeg har mødt mange røvslikkere i mit liv, derfor valgte jeg naturligvis at ignorere dette. Senere på natten var det så at det gik galt da et fæhoved valgte at angribe en prospect fra HAMC lige i nærheden af hvor jeg stod. Det døde han af og jeg røg desværre i fængsel igen. Næste gang jeg så mødte ”løven” Danny var nogle måneder senere. Jeg var blevet indsat som varetægtsarrestant i Randers Arrest og en dag dukkede han pludselig op, indsat i en celle i den modsatte ende af gangen. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at mine brødre i Aalborg i mellemtiden var blevet trætte af ham, så jeg hilste på ham og det virkede som om at han var glad for at se mig. Han lignede sig selv, lille og fedtet men smilende. På gårdtur fortalte han mig, at politiet ikke havde noget på ham og at han snart ville være ude igen. Der gik et lille stykke tid inden han blev kaldt til afhøring og forelagt de alvorlige sigtelser som senere skulle medføre dom. Hvad der skete under denne afhøring, hvor hans advokat vist nok også deltog, aner jeg af gode grunde ikke, men en ting ligger fast; det var ikke nogen løve der returnerede til arresten den dag. Ind ad døren kom en knækket dreng. Hvid i ansigtet, de smalle skuldre sunket sammen, og et forsøg på at nikke kækt til os andre faldt helt til jorden. Vi så ham ikke i en uges tid, så dukkede han op igen og ud på gårdtur til os andre. Han virkede fattet igen men havde man mødt ham før var man ikke i tvivl om at der var sket et eller andet. At han ikke havde kunnet klare presset og havde valgt at blive stikker for politiet, anede ingen af os noget om før senere. Han havde sit og vi andre havde vores egne sager at tage os af.
Til min store glæde og fornøjelse blev en af mine brødre fra Randers afdelingen indsat i arresten nogle uger senere. Han var ud over at være sjov og underholdende lokalkendt og kunne blandt andet fortælle mig, at brødrene fra Aalborg ikke længere havde noget med Danny at gøre og at de betragtede ham som en pose lort. Pudsigt nok kendte han selv Danny fra et tidligere fængselsophold hvor han havde givet ham en røvfuld, men det var ikke noget der betød noget, da den såkaldte præsident for Den Internationale Klub i Aalborg ikke frembød nogen nævneværdig trussel. I fængslet havde han kun sin mund og ikke en flok medløbere til at klare sagerne for sig. Han var alene og bange! Ugerne gik og en dag dukkede så en ung knægt op, som udover at have været en del af det tidligere Red & White havde haft en batalje med Danny. Han fortalte, at han året før var blevet passet op af Danny og fire af hans håndlangere og at han gerne ville have en alvorlig snak med ham nu hvor han var alene. Min bror og jeg gjorde ham klart, at det ville vi ikke blande os i da vi havde vores egne problemer. I Randers Arrest er der tre gårde — eller bure — hvor i alt 12 fanger lukkes ud ad gangen med fire i hver. Denne morgen blev Danny, jeg selv og min bror, samt den unge mand lukket ud i samme gård. Min bror og jeg opholdt os i den ene ende af gården mens Danny stod i den modsatte ende. Den unge fyr gik rundt og rundt indtil han pludselig standsede foran Danny og begyndte at tæve løs på ham. Selv om Danny af bygning er at betegne som en undseelig lille skid, så havde vi forventet os en del modstand fra en mand, hvis ”brødre” – ifølge Ekstra Bladet og andre pressekilder — kalder ham for Løvernes Konge, men ak det var en sørgelig forestilling. I løbet af kort tid sad han og flæbede på jorden mens han forsøgte at værge for sig da slag og spark haglede nedover ham. Der gik vel 30 sekunder inden betjentene i vagtstuen fik øje på hvad der foregik, fik smidt kortene og kom løbende ud og redede Danny fra den totale ydmygelse. Ikke en gang en sjakal ville have udvist så ussel en adfærd i kamp!
Igen så vi ikke Danny i en uges tid. Først da eventuelle skrammer og tæsk var kommet lidt på afstand dukkede han frem fra sin celle. Den unge mand var for længst flyttet og politiet havde været på besøg for at afhøre min bror og jeg. En gang om ugen havde hver enkelt indsat rådighed over køkkenet og man kunne lave mad to og to sammen til det fællesskab der var om aftenen. Denne dag var vi i køkkenet og Danny som var lukket ud til et toiletbesøg, tog opstilling i døren. Vi lod som ingenting for selv om det kunne være på sin plads både at drille og håne, så var denne parodi på et menneske simpelthen for sølle. Han hilste og ville lige sige, at han syntes at det var for dårligt at vi havde været tre om en. Tre?! Hvis du ellers har fattet noget så stod vi i den anden ende af gården, og sådan en som dig er vist den forkerte til at brokke sig over at nogen er flere mod en, svarede min bror. Så gik lille Danny ind til sig selv, men glemte lige at fortælle, at han nu når han var i gang med at stikke sine egne ligeså godt kunne stikke ham der havde banket ham. Den unge fyr som i øvrigt senere er blevet et stolt medlem af HAMC fik tre måneders fængsel for at tæve den tandløse løve, men det er en helt anden historie. De fleste normale mennesker ville holde lav profil efter sådan en tur og det gjorde Danny da også — når han befandt sig sammen med os. Der gik et lille stykke tid før vi hørte noget om ham igen. Denne gang var det en person som sad i Aarhus Arrest der skrev til en af de andre i vores arrest og fortalte, at Danny i et brev havde skrevet og pralet med at han havde givet Jønke tæsk og at jeg skulle have betalt ham 10.000 kroner for beskyttelse. Nu har jeg jo aldrig rigtig haft brug for beskyttelse og såfremt dette skulle blive nødvendigt ville jeg næppe vælge at søge hjælp hos et skod der ikke engang kan tage vare på sig selv. Uanset hvad så havde vi det virkelig skægt den morgen. Min bror fortalte mig endda at han ville have beskyttet mig for det halve, til stor morskab for de øvrige på gårdtur.
Først om eftermiddagen kom Danny på gårdtur. Han blev anbragt i nabogården og jeg kunne ikke lade være med at drille ham. Om han havde skrevet brevet eller ej, vidste jeg ikke, men i dag er jeg ikke i tvivl om at han havde. For en sikkerheds skyld valgte jeg at ydmyge ham og spurgte foran de øvrige fanger om det havde noget på sig. Latterbrølet der rejste sig fra de fanger der endnu ikke havde hørt historien ville have overdøvet de hårdt prøvede løvers brøl i Givskud Dyrepark. Ja men Jønke du ved da at vi er venner, det kunne jeg da aldrig finde på… o. s. v. i den dur. Flere af de øvrige indsatte var ved at brække sig over denne fedtede lille lort og kunne ikke forstå hvorfor jeg ikke bare bankede ham eller fik en anden til det. Nej jeg morede mig bare og sørgede for at ydmyge ham og der er sku grænser for hvad man bør få sig selv til at slå på! Efter den episode gik der ikke lang tid før Danny blev flyttet og arresten blev et bedre sted at være. Vi glemte alt om ham indtil han dukkede op igen i to forskellige sammenhænge: I stort opsatte artikler fortalte han vidt og bredt om hvordan han var både landsforræder og stikker og havde været med til likvidere et højtstående medlem af Hizbollah-militsen i Libanon. Man kan jo kun gisne om hvorfor et menneske vil gå ud i offentligheden med den slags, men afgørelsen om udvisning af Danmark for bestandig blev i hvert fald omstødt! Den anden sammenhænge var da en af mine brødre fra vores Aalborg-afdeling henvendte sig til mig med en kopi af et trusselsbrev, som var skrevet på et ubehjælpeligt dansk. I brevet stod der bl. a., at den såkaldte ”Internationale Klub” i Aalborg skulle være efter min HA-bror. Udover at det ikke fik min HA-bror til at ligge søvnløs om natten så tvivlede vi på at Den Internationale Klub ønskede ballade med os, samt ville have noget at gøre med så ussel en stikker — veltalende eller ej. At samme bror senere blev kaldt til afhøring fordi Danny i fængslet også havde konstrueret et brev til udsmugling, som bevidst skulle komme Aalborg Politi i hænde, hvori han beskyldte ham for at være involveret i narkohandel, var straks mere alvorligt.
Der er af gode grunde gået noget tid siden at jeg har set Danny og fred være med det. Vores Randers-afdeling og jeg har dog selv i løbet af årene modtaget flere anonyme breve med diverse trusler, som ikke engang et barn ville tage alvorligt, men som politiet flere gange har udnyttet til at skabe rygter om påståede konfrontationer imellem bikermiljøerne og indvandrermiljøerne (læs også artiklen Politiets Kuglestøbere). Ved sammenligning af den ubehjælpelige håndskrift i brevene samt indholdet, kan de kun stamme fra Danny Abdalla. Dette bekræftes af en tidligere medfange til Danny, der ved et tilfælde i sommeren 2007 fortalte mig, at hun af arresthuspersonalet i det arresthus hvor hun afsonede sammen med Danny, var blevet bedt om at tage sig lidt af en indsat der havde det dårligt. Den indsatte var Danny og hun der var vant til at hjælpe andre fanger havde nær fået et chok da det var stikkerbreve og trusselsbreve han ville have hende til at hjælpe med. Hun frabad sig herefter ethvert fællesskab med den efterhånden svært ydmygede ”løve” og kunne i øvrigt berette, at han også i Kolding Arrest havde fået tæv. Ifølge gode venner i Nordjylland som har fulgt Dannys løbebane gennem medier og via fælles ”bekendte” har Danny faktisk fået tæv i stort set alle de arresthuse han har siddet i, men nu er han på vej ud. Om det så er pral, eller noget politiet og pressen finder på, at han igen skal overtage ledelsen af Den Internationale Klub, eller om der er noget om snakken aner jeg ikke og jeg er også bedøvende ligeglad. Med et så gennemført fjols som Danny ved roret vil det kun gå galt og jeg tvivler på at de mennesker som før har set op til Danny vil kunne gøre det i dag. I så fald vil de skulle kigge ned — langt ned i dybet hvor kun stikkersvin og andet menneskeligt affald befinder sig. Hvad angår den anden løve Musse, så kommer han næppe ud foreløbigt. Når man er så dum, at man som voldsdømt og med en forvaringsdom (løsladelse sker blandt andet ved lægers mellemkomst) stiller sig op på TV og i blade og fortæller vidt og bredt om hvor farlig man er og at man er gangster og vil slås med hele verden, så vil løsladelse næppe ligge inden for rækkevidde. Indtil videre ligger hans karriere som bodyguard på en særlig sikret fængselsafdeling, hvor han stort set ikke har andre end sig selv at passe på.
Af Jønke Hells Angels Motorcycle Club Denmark