ROCKERPOGROM OG ANDRE SVÆRE ORD

af Jørn Jønke Nielsen

I forrige udgave af Scanbike havde redaktionen moret sig med at lave en lille opgave til bladets læsere. I skulle finde det forkerte ord i et brev og herefter gætte det rigtige ord og udskifte det forkerte med det rigtige ord, som så ville gøre brevet politisk korrekt. Brevet var en kopi af en skrivelse fra et forsikringsselskab, til et medlem af en motorcykelklub der i dagspressen var blevet hængt ud som både skattesnyder og rocker! Det første må man godt være i Danmark, men det sidste er ikke så godt. I denne udgave af Scanbike er det rigtige ord offentliggjort, og jeg kan derfor bruge de ord jeg vil og bringe situationens alvor tilbage ind i et ellers sjovt projekt, der i virkeligheden handler om, at ord kan være våben og sætninger udvikle sig til vold.
Brevet var skrevet af Codan Forsikring A/S d. 16. august 2004, og det rigtige ord burde selv en dum rocker kunne gætte sig til: ”Vi har via dagspressen erfaret, at du har tilknytning til jødekredse. Da det er selskabets politik ikke at forsikre kunder med tilknytning til jødekredse, må vi desværre bringe dine forsikringer til ophør.” Det var naturligvis ordet jøde der skulle udskiftes med ordet rocker, for hvilket dansk forsikringsselskab turde tale et sådant sprog til jøder og alle andre?! Redaktionen på Scanbike kunne have valgt at benytte muslim, sigøjner, kriminelle, homoseksuelle, eller et helt andet ord der repræsenterer mere eller mindre accepterede forfulgte eller udskældte minoriteter i dagens Danmark, men bladet valgte jøde, fordi det er det ord (den befolkningsgruppe) der giver de stærkeste associationer til forfølgelse. Dette var også en af de væsentligste årsager til, at jeg valgte at skrive denne artikel under overskriften ”Rockerpogrom og andre svære ord”. De fleste ved jo hvad en rocker er – eller gør de? Det vender jeg tilbage til. Men en pogrom – det ligger lige for tungen. Og hvis ikke, så er det bare at slå op i fremmedordbogen: ”Pogrom (russisk for ødelæggelse) voldelig forfølgelse af en befolkningsgruppe, opr. især om jødeforfølgelse.”
Vi er ikke jøder. Vi befinder os ikke i 1933. Samfundet er endnu et stykke fra at kickstarte gaskamrene op, eller hvad der nu bliver dillen i det nye årtusinde. Vores fællesskab bygger ikke på tro og gamle traditioner, men derimod på motorcykler og kammeratskab. Vi er bikere, men i offentligheden groft stigmatiserede (brændemærket) som rockere og befinder os lige nu i de indledende faser for en kommende rockerpogrom. En statsstyret forfølgelse, der ikke vil være til at standse, hvis den først får lov at løbe løbsk. Det er stærke ord, men tager man turen tilbage i tiden og ser på hvordan det hele startede i 30ernes Tyskland, så findes der efterhånden så mange lighedstegn med den politik der blev ført i årene forud for de store jødeudryddelser i 40erne og frem til den forfølgelsespolitik – eller sagt med et mere moderne udtryk stressstrategi – der benyttes mod det samlede danske bikermiljø i nutidens Danmark. Det begyndte i de sene 80ere og fortsatte op gennem 90erne, hvor især ledende kræfter i politiet begyndte at lægge bikerne for had. De fabrikerede og lækkede falske oplysninger om rockere, som de valgte at kalde bikerne. I begyndelsen handlede det formentlig om gammelt nag, fordomme og den indledende jagt på øgede bevillinger. Flere magtmidler til en politistyrke der i udstyr og beføjelser haltede langt bagefter sine nærmeste naboer. Senere voksede det til et politisk skræmmebillede om ”kampen mod det onde”. Billedet af de ”forfærdelige rockere” forankrede sig i offentligheden og gjorde dem til 90ernes jøder. I dag er de hekse og i morgen skal de brændes på bålet.
Første fase i udryddelsesstrategien, hvor det gjaldt om at definere ”det onde” og lægge det for had, er tidligere på glimrende vis beskrevet af de norske kriminologer, Niels Christie og Kettil Bruun. I deres bog ”Den Gode Fjende” nævner de en lang række punkter hvorved myndighederne bruger fjendebilleder til at skaffe sig egne fordele. Vigtigst er det naturligvis, at fjenden ikke er farligere end at man hele tiden har styr på ”ham”. Den gode fjende må gerne være hensynsløs og umenneskelig, men ”han” må ikke dø! …Man må kunne betegne fjenden som farlig, gerne som djævelsk. Og vigtigt er det, at fjenden ikke kan defineres sådan at en mægtig gruppe i samfundet stiller sig bagved denne… Det kunne være politiske partier eller fløje, eller stærke interesseorganisationer, men ingen kunne forestille sig, at det ville ske i dag når talen faldt på beskyttelse af rockeres retssikkerhed? Tværtimod er det at blive betegnet som rocker, det samme som at vinke farvel til selv den mest basale retsbeskyttelse. De fleste borgere har efterhånden indtaget så meget ”gift”, at de hellere lægger afstand til ”rockerne” end risikerer at blive set sammen med dem. Og mange husker sikkert justitsminister Lene Espersens slet skjulte trussel: Enten er man med os i bekæmpelsen af rockerne, eller man er imod os.
Uden her at nævne de utallige konkrete overgreb og lovændringer der fulgte i kølvandet på hadekampagnerne og indledte anden fase, så vil jeg mene; at forbud mod at gå med flere end en fingerring, lov om ophold i bestemte bygninger, dørmandsloven, forbud mod afholdelse af bike shows, forbud mod rygmærker her og der og alle vegne, forbud mod at komme på udvalgte diskoteker og restauranter, specialafdelinger for indsatte med tilknytning til bikerklubber, afskedigelser som følge af rockertilhørsforhold, mistænkeliggørelse af venner og forretnings-forbindelser, og nu opsigelser af aftaler med private firmaer, er et resultat af den koordinerede pressekampagne der har været. Propaganda har til alle tider banet vejen for overgreb og forfølgelser. Adolf Hitler brugte propagandaen og umenneskelig-gjorde jøderne ved at fremstille dem som grådige rotter. George Bush udnyttede propagandaens virkemidler og fik overbevist et flertal af amerikanere om at det var nødvendigt at invadere Irak. Danmark er i den sammenhænge nem at få øje på hvad angår politiets udnyttelse af medierne. Uden pressens samarbejde, og nu politikernes ”falden på halen for alt hvad der handler om rockere”, kunne politiets fremmedgørelse af ”rockeruvæsenet” ikke have kunnet lade sig gøre. Mediernes medvirken har til alle tider været et must og et skridt på vejen mod den totale endlösung. Bevares, bikerne har selv medvirket i stor stil med lange rækker af uheldige og uhensigtsmæssige handlinger og derved fodret fjenden med den fornødne ”ammunition”, men det berettiger alligevel ikke til den forfølgelse der har fundet sted og nu fortsætter.
I den aktuelle sag havde forsikringsselskabet Codan, med baggrund i oplysninger fra dagspressen, valgt at ophæve ”rockerens” forsikringer. Sagen i medierne drejede sig om at den pågældende havde snydt Told & Skat og at han var medlem af en motorcykelklub. Det gjorde ham til en kriminel rocker. Ikke en kriminel rocker som i gamle dage, hvor en rocker var en læderjakkeklædt lømmel med benzin i blodet og fartbølger i håret, men derimod til et afskyeligt væsen der kun ventede på chancen til at uddele narkotika og dummebøder til naboens børn. Som det også fremgik af brevet fra det pæne forsikringsselskab, så var det ikke fordi manden kørte Harley-Davidson, eller fordi han havde begået noget kriminelt, at han blev smidt ud af sit forsikringsselskab. Nej det skyldtes alene det faktum, at han var rocker! Det er nemlig ikke længere de (evt. kriminelle) handlinger som nogle ”rockere” også begår det drejer sig om, men derimod hvad personen betragtes som. At et privat firma nu åbenlyst følger myndighedernes fremmedgørelse er et ildevarslende tegn på, at forfølgelsen har nået tredje fase.
I mellemtiden er der dukket endnu en række breve op. De kommer også fra Codan og de er sendt til alle de Harley-Davidson folk som endnu er forsikret hos selskabet. Vi har indført en politik der indebærer, at vi ikke ønsker at forsikre kunder, der ud fra et dagligdags sprogbrug er rockere eller har relation til rockermiljøet, – det betyder at vi ved indtegningen indsætter forbehold for kaskodækningen, hvis man tilhører denne kundegruppe. Vi er formentlig vidner til en af de sidste gange et forsikringsselskab betegner rockere som kunder og hvor længe det varer inden banker, supermarkeder, og pølsemanden henne på hjørnet følger trop, kan der kun gisnes om. Firmaets forklaring (undskyldning), som den med det tempo pogromen udvikler sig på, snart ikke har brug for, lyder: …Baggrunden for, at vi ikke ønsker at forsikre disse kunder er, at vi har en lang række enkeltstående sager, hvor der har været rockere eller relationer til rockermiljøet involveret. Det har medført store erstatningsudbetalinger, og er derfor et ustabilt og ikke-lønsomt forretningsgrundlag. Private firmaer kan endnu ikke kigge med i myndighedernes registre, så hvordan Codan har regnet ud, at det er rockere der står bag forsikringssvindlen må indtil videre være en gåde. Til gengæld er det helt sikkert, at mange af de mennesker som i gamle dage betegnedes som rockere, har gjort deres bedste for at stoppe tyverierne og forsikringssvindlen.
Allerede i slutningen af 90erne satte de danske bikerklubber, i samarbejde med Harley-Davidson Club of Denmark fokus på tyverier og svindel med Harley’er. Der blev afholdt møder og det blev besluttet, at folk der stjal Harley-Davidson motorcykler blev smidt ud af miljøet. Også herværende blad var fremme med riven, bl. a. i en lederartikel: I dette nummer af Scanbike ( feb. 1999. red.) har vi sat lup på Harley tyverierne i Skandinavien og det øvrige norden. Nogle vil mene at Scanbike skal blande sig udenom den slags, men det mener vi ikke på redaktionen. Vi er først og fremmest til for de bikers der vil køre på deres Harley Davidson’s og de som ønsker at beholde dem for selv at køre på dem. Tyvene og svindlerne kan finde sig et andet blad, eller endnu bedre et andet levebrød. Vi fulgte op med en lang række artikler, men det har åbenbart ikke været godt nok, og bikerne (nu rockerne) har ikke været dygtige eller fornuftige nok til at undgå udviklingen, heller ikke på dette punkt! Fakta er – sammenkørte registre eller ej – at forsikringsselskabets udstødelse her er total. Opsigelsen handler ikke bare om den nævnte forsikringstype, men derimod om samtlige af den forsikrede ”rockers” forsikringer og hele hans families. Forsikringens dækning for kaskoskader forudsætter, at hverken forsikringstager selv eller nogen i hans familie eller husstand er rockere. Er dette tilfældet, udbetales ingen erstatning fra kaskoforsikringen, skriver Codan frejdigt.
Til sidst gøres brevmodtageren bekendt med, at han eller hun i tilfælde af rockertilhørsforhold er fritstillet og blot kan ringe ind og oplyse om han/hun er ”rocker”. Så er det at vi er fremme ved sagens kerne. Hvem er rockerne i dagens Danmark? Og er forsikringsselskabets metoder i det hele taget lovlige? Kun de færreste rigtige bikere føler at de er rockere, og hvis de gør, så er det rockeren fra 70erne og 80erne de har i tankerne. Ikke massebetegnelsen, heller ikke fremmedrockerne, eller hvad politi og medier i fællesskab har fået strikket sammen i de sidste femten år. I mit omfattende arkiv har jeg en lang række eksempler på hvad rockere er – eller mere korrekt – hvad de ikke er, og ikke mindst hvor meget denne betegnelse bliver skamredet: ”Præsident for fremmedrockerne i Den Internationale Klub” (E.B. 17. dec. 2003). Her gøres et udenlandsk stikkersvin i en narkosag til rocker, på trods af at han aldrig har haft en motorcykel eller været medlem af en motorcykelklub. ”Falskmøntner i Rocker-familie” (E.B. 19 feb. 2004). Han skal nok regne med at få opsagt sin og sin families forsikringer. ”Hele Danmarks charmerende boksebamse, Brian Nielsen er stadig aktiv i det rockerbefængte firma BIBO” (B.T. 12. jan. 2004). Fy, fy skamme, skamme, Brian. Du er rockerbefængt! ”Da B.T. vil skrive om sagen, kan rockerne pludselig ikke længere få lån hos Dansk Kreditaktieselskab” (B.T. 9. okt. 2004). Hvem sagde trusler! ”Deres hjem bliver ransaget, deres bankkonti lukket og med hjælp fra Told/Skat og kommunernes social- og skatteforvaltninger vil politiet forsøge at få afdækket rockernes økonomi…” (B.T. 26. april 2004) Så kan de lære det!
”Der er mennesker, jeg undgår – rockere, veganere og paprika Steen i Codan-reklamerne…” (Klumme i Politiken 10. sep. 2004). Kan nogle forestille sig hvilket gedemarked det vil udvikle sig til, når den første retssag med en erstatningssøgende ”rockerforsikringstager” skal for retten. Politiet har altid afholdt sig fra at fortælle offentligheden hvem præcis de anser for at være rockere, hvilket har gjort det muligt for korpsets pressetjeneste, at medregne en lang række personer og grupper i smædekampagner og statistikker, som reelt set intet har haft med ”rockere” at gøre. Nu kommer så sagerne hvor skyldsspørgsmålet vil være afhængigt af selve betegnelsen ”rocker”. Om den sigtede er rocker eller ej?! Det bringer os frem til de mere officielle udlægninger af hvad begrebet rocker i dag dækker: rocker: medlem af motorcykelkørende gruppe af ”læderjakker – fra engelsk afledt af rock rokke ( m. henblik på den stærke fart).” (Politikens nudansk ordbog 1992). Det udelukker 95 % af alle dem som medierne har omtalt som rockere, de sidste femten år! ”Rocker: se bølle” (Politikens synonym ordbog 1991). Jeg tør slet ikke tænke på hvad der står i den nye udgave! Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at begreberne (rockere og bandekriminalitet red.) ikke er lovmæssigt defineret i dansk ret. (Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen 4. marts 2003). Altså kan man endnu ikke udelukkes af sit forsikringsselskab alene fordi man er rocker, da en sådan ikke eksisterer som juridisk person!
”For så vidt angår begrebet ”rockere” kan det oplyses, at der er tale om et miljø, hvor der internt tillægges personer særlig status, ligesom der anvendes en vis form for uniformering m.v. Rockermiljøet kan således siges at være selvdefinerende”. (Rigspolitichefen Afd. A., 14. okt. 2002). En sådan beskrivelse kunne tilpasses flere organisationer og foreninger, ikke mindst politiets egen, der blandt mange længe har gået for at være Danmarks største rockerbande. Med andre ord så bestemmer man selv om man vil være ”rocker” medmindre politiet og pressen har bestemt sig for noget andet. Det korte og det lange er, at der ikke findes nogen entydig definition af hvad en ”rocker” er. Det bliver derfor overordentlig svært for Codan at vinde en sag, om end den nok skulle være afgjort på forhånd, hvis politiet stiller deres ”rockereksperter” til rådighed. Der er ingen tvivl om at også forsikringsselskaberne ønsker sammenkøring af registre. De har læst på lektien og ved, at det bare handler om at finde en sag med en ”rocker”, så skal der nok blive lovgivet før eller siden. Det bliver i hvert fald interessant at følge de første sager om forsikringsudbetalinger til personer der mistænkes for at være rockere, være i familie med dem, eller blot have tilknytning til dem.