AL CAPONE OG ROCKERNE

af Jørn Jønke Nielsen

Den berygtede amerikanske gangster Al Capone blev først væltet af pinden som forbryderboss, da myndighederne kunne tage ham for skattesvindel. Herhjemme har politi og skattevæsen taget ideen til sig og er nu ved at se de danske rockeres økonomiske forhold igennem. Ovenstående stod at læse i Fyens Stiftstidende 2. marts 2004, men var omtalt i stort set alle andre danske medier i slutningen af 2003 og første halvdel af 2004. Med politiet som bagmand havde den evigt logrende presse taget vel imod tesen om Al Capone-taktikken, hvor ”rockerne” i det 21 århundrede skulle og kunne bekæmpes efter samme metode som væltede historiens mest notoriske gangster Alphonse ”Scarface” Capone, der regerede Chicagos underverden i 1920erne og 30erne.
Det var ikke første gang at politiet, i tæt samarbejde med danske medier, brugte synonymer med henvisninger til organiserede kriminelle når befolkningen og politikerne skulle overbevises om, at der måtte flere penge og udvidede beføjelser til hvis ”rockerne” skulle bekæmpes effektivt. Da politiet i begyndelsen af 90erne indkaldte de toneangivende danske medier til møde i Nordsjælland, fik de størstedelens accept om at deltage i en såkaldt ”oplysningskampagne” rettet imod det der betegnedes som et af tidens store samfundsproblemer – ”rockerkriminaliteten”. Dengang var det fortrinsvis Hells Angels MC der blev hængt ud som værende en kriminel forbryderorganisation og kulminationen på skræmmekampagnen var DR-programmet ”De Uovervindelige ?” der tegnede et billede af klubben som en stat i staten. Tv-udsendelseen blev bragt i november 1991 og førte bl. a. til, at daværende politimester i København Poul Eefsen, i fuld offentlighed erklærede Hells Angels krig.
Efter den overbevisende og stærkt symbolske medieomtale fulgte stressstrategien med politiets specialgrupper, hvor også Skat & Told, byggetilsynet, brand-myndighederne og mange andre instanser deltog, i et forsøg på at omstyrte den motorcykelkultur som de nu stigmatiserede ”rockere” tilhørte. Skønt der kun blev afsagt en enkelt dom (daværende politiinspektør Palle Biel blev idømt 30 dagbøder for at have lækket fortrolige personoplysninger til programmet) i kølvandet på ”De Uovervindelige ?”, herskede der ingen tvivl om værdien af udnyttelsen og effekten af symbolikken. De Uovervindelige – uden det provokerende spørgsmålstegn – var nemlig også titlen på den mest kendte amerikanske gangsterfilm, der netop satte spørgsmålstegn ved om den organiserede kriminalitet overhovedet kunne bekæmpes. Det kunne den som bekendt, i hvert fald ifølge den seneste udgave af filmen, men kun ved brug af skrappere politimetoder og hjælp fra skattemyndighederne.
Ved (igen) at sammenkæde bekæmpelsen af ”rockere” med bekæmpelsen af gangstere, som for de fleste er synonymt med et stort amerikansk samfundsproblem, har politiet formået at skabe et billede i danskernes bevidsthed om ”det godes kamp mod det onde”, at motorcykelklubberne er kriminelle foreninger opbygget efter samme mønster som mafiaorganisationer, og at ondet KAN bekæmpes, hvis bare man tager utraditionelle metoder i brug. En sådan sammenkædning ville ikke have kunnet lade sig gøre, hvis journalister og redaktører havde oppebåret bare et mindstemål af faglig stolthed og frigjort sig fra politiets manipulationer, men sådan fungerer det ikke i dagens Danmark, hvor det er blevet legitimt at forfølge og stresse enhver borger der kan skubbes ind under betegnelsen ”rocker”.
Al Capone var en blandt mange gangstere der udnyttede situationen under den amerikanske forbudstid til fulde. Ifølge anden udgave af ”The Mafia Encyclopedia” fra 1999, havde Scarface i sin storhedstid (fra 1925 til midten af 30erne) ikke færre end 1000 revolvermænd under sig, samt et ikke ubetydeligt antal korrupte politikere, politifolk, fagforeningsledere og andre der kunne dække over hans kriminelle aktiviteter. Hovedindtægterne kom fra spil, spiritus og prostitution og ifølge historikerne tjente Capones organisation dengang mere end 200 millioner sorte dollars om året. Al Capone blev regnet for at være en af de mest fremsynede mafiabosser, men pudsigt nok var det hans ukendskab til amerikansk skattelovgivning og hans indtræden i den lovlige del af forretningsverden, der lagde grunden til hans fald. Bortset fra hans bogholder – der senere hen angav ham til forbundspolitiet – kendte Capone og de fleste af hans folk intet til skattelovgivningen, og ingen fra organisationen tog derfor videre notits af denne lille detalje.
Capone blev fængslet og efter at være blevet idømt en straf på 11 års fængsel for skatteunddragelse blev han i 1934 overført til det berygtede Alcatraz-fængsel, men modsat af hvad dansk politi foregiver og mange tror, så var det ikke selve fængselsstraffen der knækkede Capone. I sine unge dage havde Capone pådraget sig syfilis og uden ordentlig lægebehandling på Alcatraz, gik det ned ad bakke for den aldrende gangster. Ved sin prøveløsladelse i 1939 var han fjern og hjælpeløs, som følge af de hjerneskader sygdommen havde medført. Han var derfor ikke i stand til at køre den organisation videre, som han så målrettet havde opbygget forud for sin arrestation. Hans bror, den mere brutale og blodtørstige Frank Capone, overtog ledelsen af organisationen sammen med flere af Capones betroede medarbejdere, og helt op til i dag regnes Chicago-mafiaen for den stærkeste og mest effektive af USA’s forbryderorganisationer.
Bortset fra at historierne om nedbrydningen af Chicagos mafia er usand, så er det værd at hæfte sig ved, at Al Capone var en mand ud af tusinde og at hans anholdelse og fængsling på intet tidspunkt bragte organisationen i fare, endsige til fald. Politiets sammenligning ville i Danmark betyde, at fængslingen af Bandidos-medlem Jim Tinndahn og HA-medlem Jørn Jønke Nielsen ville bringe begge motorcykelklubber i knæ. Og sammenkædningen af på den ene side mafia-organisationernes hierarkiske opbygning og strukturerede kriminalitet og på den anden side motorcykelklubbernes løsere konstruktion og visse medlemmers usammenhængende kriminalitet, tjener med denne udlægning kun det formål, at dokumentere politiets teorier og fremstilling om ”topstyrede rockerorganisationer”, hvor fremtrædende medlemmers fald medfører deres organisationers endeligt. Dette er formentlig også en af årsagerne til, at politi og medier, i forbindelse med anholdelser, sigtelser og domsafsigelser ustandseligt fremhæver, at der er tale om ”ledende” eller ”prominente” medlemmer.
At sammenligne det daværende USA med nutidens Danmark, ikke mindst set i skattesammenhænge, er at skabe et enkelt men yderst forvrænget billede af virkeligheden. Al Capone risikerede op til 30 år bag tremmer og blev indsat i et fængsel, der grundet sit brutale regime blev nedlagt allerede i slutningen af 60erne. Til sammenligning risikerer danske ”rockere” og andre lavtlønnede borgere med ondt i skatten, 4 års fængsel under langt mere humane fængselsforhold. Og set i forhold til de lange domme der tidligere er afsagt over personer fra og omkring bikermiljøet, må den præventive virkning regnes for at være lig nul.
Hvis man formår at gennemskue myndighedernes forestillinger og sammenligninger er det da også helt andre billeder der åbenbarer sig på den indre skærm, og politiets ihærdige indsats på skatteområdet fremstår herefter mere som de sidste krampetrækninger i korpsets stressstrategi overfor bikerne, frem for et seriøst forsøg på at skaffe sig af med en kriminalitet som ”rockerne” deler med op imod halvdelen af landets befolkning. Fremgangsmåden har været at informere pressen og fremhæve skattesvindlende grupper af ”rockere”, samt udstille enkeltpersoner med billeder, privat adresser m. m. Og listen kan synes lang: 19. november 2003 blev et 29-årigt Hells Angels-medlem fra Odense fængslet og sigtet for skattesvig til 7,6 millioner. Sagen blev slået stort op i alle landets medier, men bikeren blev løsladt kort tid efter og sagen smuldrer. 12. februar 2004 blev et Bandidos-medlem, ifølge dagbladet B. T. sigtet for groft skatte- og momssvig til 3,5 millioner kroner. 9. marts 2004 blev en HAer fra Aarhus idømt 5 måneders fængsel og en skattebøde på 750.000 kroner for skattesvindel til 1,3 millioner kroner. Såvel Københavns som andre af landets politikredse melder om skattesager mod ”rockere”. Her nævnes en personkreds på 20 til 30 ”rockere” der risikerer bøder i størrelsesordenen 100-200.000 kroner.
I midten af april måned var det Hells Angels MCs Defence Fund der fik forventet besøg af politi og skattevæsen. Flere adresser blev ransaget og der blev beslaglagt computere og papirer. Skønt der endnu ikke er rejst tiltale og ingen af de ansatte kender indholdet af evt. sigtelser, har de flere steder i landets medier kunnet læse om forskellige former for skatteunddragelse, som foreningen og de der har drevet den skulle holdes ansvarlig for. Men politiets til dato mest spektakulære skattejagt kom den 27. april 2004 hvor 120 politifolk, jurister og skatteeksperter slog til mod Bandidos MC flere steder på Sjælland. Den lydige presse var igen på pletten og en begejstret B.T.-journalist kunne med dramatiske vendinger cementere det gode samarbejde: Langt voldsommere gik det for sig på Industrivænget i Frederiksværk hos Bandidos MC Northcoast, hvor op imod 50 betjente iført skudsikre veste og maskinpistoler måtte opgive at trænge ind gennem den barrikaderede dør. Betjentene smadrede et vindue og hoppede ind i en tilsyneladende tom rockerborg (!). Aktionens leder kriminalinspektør Mogens Sørensen kunne senere bekræfte, at et 41-årigt Bandidos-medlem var anholdt (andetsteds), sigtet for groft skattesvig, mens to ledende medlemmer fra klubben eftersøgtes i forbindelse med sigtelser for skattesvindel til 10 millioner kroner. Begge har siden talt med politiet og er ikke fængslet.
Set i forstørrelsesglas synes alle menneskers handlinger suspekte, og hvem kan egentlig holde til mediernes søgelys i længden? Fokuserer man på ”rockerne” og regner lidt på den massive medieomtale med forskellige politifolks udtalelser, drejer indsatsen mod bikermiljøet sig om skatteunddragelser for mellem 15-20 millioner kroner. En er dømt, mens yderligere fire til fem personer risikerer at blive tiltalt. Regnskaberne for to biker-relaterede foreninger gennemgås i øjeblikket med henblik på at rejse tiltaler, og yderligere cirka 10 til 20 medlemmer får på landsplan deres selvangivelser endevendt. Enkelte af disse mindre sager er i dag opgivet, mens andre har udmøntet sig i mindre skattebøder. Dansk politi har inddraget svensk, norsk og tysk politi i jagten på skatteunddragerne og regner med at 30 til 40 personer med tilknytning til ”rockermiljøer” har flyttet deres adresser til udlandet for at undgå at betale de høje danske skatter. Denne efterforskning er dog ved at løbe sur, fordi det ifølge TV2 Nyhederne 30/8-04 har vist sig, at det hovedsagligt er nydanskere der flytter deres adresser til Sverige, for at omgå den nyligt indførte 24-årsregel.
Scanbike har ingen informationer om at andre motorcyklister og klubber end de omtalte, udsættes for samme nidkærhed på skatteområdet, men vender vi blikket ud mod det øvrige samfund falmer ”rockernes” indsats på skattesvindlerområdet betydeligt. Under parolen. ”Nye Våben Mod Rockerne” lancerede landets Justitsminister sidste år en handlingsplan, hvori særligt ”rockernes” økonomiske kriminalitet skulle kulegraves. Frygten for at overtræde registerloven er ubegrundet, og vi har nu givet kommunerne en brugsanvisning til at optrevle rockerrelateret kriminalitet, sagde Justitsminister Lene Espersen i november 2003. Herefter var ingen, med blot det mindste kendskab til politiets og andre myndigheders misbrug af ”rockere” som løftestang for lovændringer, i tvivl om, at disse nye redskaber snart ville blive taget i brug mod andre samfundsgrupper. Et udpluk af artikler, der viser tilstandene og den seneste tids aktioner mod alle andre end de mennesker som politiet betegner ”rockere”, sætter unægtelig rockernes parasit-kriminalitet (citat af Chefkriminalinspektør Troels Ørting Jørgensen NEC, B.T. 26. april 2004) i et andet lys.
Politiken 11/6-03 …Den nyeste opgørelse af gælden viser, at borgerne skylder mindst 46 milliarder kroner eller 51.000 kroner pr. sag til staten. Politiken 25/5-04 Mellem 10 og 15 procent af de cirka 2.600 danskere, som i fjor flyttede til Sverige, gjorde det kun på papiret.…> mellem 300 og 400 af flytningerne sidste år viste sig at være fiktive… Og tallet er stigende. B.T. 7/6-04..…Heller ikke taxachaufførerne havde rent mel i posen, da Told & Skat fredag morgen foretog en storstilet aktion i København. 132 hyrevogne blev kontrolleret, fordelt på 18 selvstændige vognmænd og 114 chauffører. 11 chauffører oplyste at de var ansat samme dag. Desuden var seks chauffører på dagpenge eller overførselsindkomst og 32 chaufførers ansættelsesforhold gav anledning til en nærmere undersøgelse af deres skatteforhold. B.T. 13/6-04 Told & Skat tjekkede 348 pizzeriaer og restauranter. 134 havde rod i regnskabet. 55 pct. af de ansatte var ikke indberettet til Told & Skat. …82 avisdistributioner blev tjekket. 11 havde rod i regnskabet. 45 pct. af de ansatte var ikke indberettet til Told & skat. …126 virksomheder i andre brancher, herunder hotel-, rengørings- og byggebranchen blev tjekket. 31 havde rod i regnskabet. 15 pct. af de ansatte var ikke indberettet til Told & Skat. B.T. 14/6-04 >Et sted tog hele bageriet flugten. Fire bagere sprang over plankeværket forfulgt af politiet. Men bagerne nåede at undslippe. En femte trykkede sig under en busk, men blev anholdt,< fortæller planlægningschef Ib Jørgensen, Told & Skat København. Ekstra Bladet 16/6-04 Skattemyndighederne besøgte 1727 virksomheder hovedsagligt i hotel- og restaurationsbranchen. …547 virksomheder havde rod i regnskaberne. 200 ansatte fik dagpenge. 85 ansatte havde ingen arbejdstilladelse. 87 ansatte blev anholdt af politiet. 481 havde ”første arbejdsdag”. 302 ansatte fik sociale ydelser. MetroXpress 18/6-04 En ny stikprøvekontrol udført af eksterne revisorer viser, at tre ud af fem ungdomsorganisationer forsøger at få flere tips-kroner, end de er berettiget til. …KFUM-spejdernes medlemstal skal for eksempel nedskrives med 37 procent. B.T. 22/8-04 Avis advarede sine chauffører før razzia. …Faktum er, at de sønderjyske veje var lagt delvist øde, da Told & Skat dukkede op natten mellem 11. og 12. august for at afsløre vognmænd og chauffører i ulovligheder. …Men ikke alle nåede at høre advarslen. To personer var på dagpenge. To personer modtog sociale ydelser. En person havde ”første arbejdsdag”. For fire personer blev der ikke indeholdt og indbetalt kildeskat. En række chauffører ønskede slet ikke at tale med Skat & Tolds medarbejdere og stak af. Og ikke et ord om Al Capone! Det er bemærkelsesværdigt at det fortrinsvis er borgere fra den lette del af samfundets erhvervsliv, som Told & Skat har valgt at sætte massivt ind over for. Vi læser jævnligt om erhvervsadvokater, bankfolk, direktører og andre dyre drenge der kommer på kant med skattelovgivningen, men det hører til sjældenhederne at spidserne fra den tunge ende af erhvervslivet forfølges målrettet og trues med fængsel. Eksempelvis har det kun få politikeres bevågenhed, at Coca-Cola, McDonald’s og andre multinationale firmaer fritages for skat fordi de (sjovt nok) ikke tjener en krone i Danmark. Set i den sammenhænge er det nærmest en hån mod befolkningen, at betegne de såkaldte ”rockere” som skatteunddragere i stor stil og bruge så mange resurser på denne lille gruppe. Hvis der er noget som for alvor skader det danske samfund, så er det selskabstømmere i hundredemillionklassen, skattehuller som det der berigede gigantfirmaet TDC med 600 millioner kroner, og hvad der ellers kan skubbes ind under begrebet gode fiduser på bonede gulve. Og mon ikke det er her man skal finde den ”rigtige” Al Capone. Tankevækkende er også mediernes rolle. At et af verdens førende demokratier og fremmeste fortalere for ytringsfrihed har udviklet et mediesamfund som indgår aftaler om samarbejde med myndigheder, som de reelt set burde holde øje med dag ud og dag ind, er ikke bare uhyggeligt men også til stor fare for samfundsudviklingen. Det var en af medieverdens egne, der for ikke lang tid siden udtalte, at dagens journalister kun bliver tilfredsstillet, hvis deres historier medfører opstramninger af lovgivningen. I forbindelse hermed kunne en smule selvransagelse være på sin plads; for hvad er det egentlig de magtfulde mediefolk ønsker at opnå ved hele tiden at jage forskellige befolkningsgrupper rundt i manegen, mens det forkælede danske politi rager til sig i form af øgede bevillinger og flere magtbeføjelser. Når noget forbydes så hører det til sjældenheder at det tillades igen. Når myndighederne først har opnået deres ret, så skal der særdeles stærke argumenter til før denne ret fratages dem. Bikerne – eller ”rockerne” - som magthaverne og deres marodører ynder at kalde deres fortrukne skræmmebillede og murbrækkere på det retlige område, er endnu en gang blevet misbrugt. Bikerne ved det og har vist det længe, men hvornår går det op for den brede befolkning, at de ord der slynges mod ”rockerne” og de rockerlove der vedtages i dag, rammer dem selv i morgen.